Køb af hvalp


Velkommen  til Billeskovs Hobby Kennel

Den danske spids.


Inden I køber en hvalp, skal I tage grundig stilling til om det er den slags hund I vil have.

Det er et stort ansvar at have en hund, det kræver tid og det koster penge.



Man kan godt reservere en hvalp allerede nu.


Vi forventer at Smilla føder sit 5. kuld i starten af maj.


I kan nu forhåndsreservere en hvalp, de skal hjemmefra i slutningen af juni 2019.



I kan komme og besøge os og hvalpene fra slutningen af maj 2019.

På det tidspunkt er hvalpene omkring 4 uger.

I kan også besøge os i marts og april før Smilla føder.


Når I har valgt hvalp, skal I lægge et depositum på 3000 kr.


Vi vil løbende føre dagbog over hvalpenes udvikling. Vi laver nyhedsmail med billeder hver uge fra hvalpene bliver født og til de skal hentes.


Når I henter jeres hvalp, betales resten af beløbet.


Når hvalpene forlader os har de fået to ormekure, vaccineret (hvis I ønsker det), er chippet og tjekket af vores dyrlæge (Sundhedsbog).


I får et lille tæppe med så den lille hvalp stadig kan lugte sin mor, lidt foder til den første tid og en stamtavle, så du kan se hvalpens aner.


Hvis du går og drømmer om en lille hundehvalp, bør du overveje den søde Dansk Spids hund. Den har en halvlang pels med en markant og flot busket hale. Den søde Dansk Spids hund er hvid eller cremefarvet, og den har brun næse og brune øjne. Dansk Spids kaldes også grønlænderspids, samojedespids eller ulvespids. Racen er middelstørrelse, og den er en god familiehund. Den har et livligt temperament, den er nysgerrig og glad og den vil helt sikkert blive familiens bedste ven.